Børns Mundtlige legekultur

                                     

Børns mundtlige legekultur deles op i gåder, vittigheder, vrøvletekster, rim og remser, uhyggelige og klamme historier, sange og efterabning.

Sange og Rim/Remser er det børn først stifter bekendtskab med i deres liv og den type, af mundtlige lege som, fingersangen, okker gokker, ælde bælle, Birgitte-birgitte be-gøje. Alle bliver brugt lige fra børnene bliver født og går fra generation til generation. De mange børene sange som feks. Abel Spendabel, lille Peter Anker. Den type mundtlig legekultur er på en hård prøve, med de mange ny dansker i institutionerne. På den anden side kan det jo være at vi bliver beriget med sange og lege/rim og remser fra en anden kultur.  Ut. Oplever, der hvor jeg arbejder, at selv de store unge stadig gerne vil ha’ en improviseret godnat historie, feks. Klods Hans, Rødhætte, Hans & Grethe og Store Claus & lille Claus frit fortolket.  Børens attitude har ændret sig meget de sidste mange år, men sjovt nok er det de frække sange / vitser /rim og remser de lettest kan lære, samt alverdens ukvemsord.

 

Fra Okt. Til efter jul sidste år, var jeg i en skovbørnehave, her var der en sprog og legekultur med rigtig mange sanglege, og især pigerne brugte sprog / dialekt med små fine nuancer som fornemme damer fra Nordsjælland.   

 

På det opholdssted hvor jeg er vikar, er der også en fed mediekultur, de fleste unge er optaget af deres bærbare /tablet, iPhone og iPad, Tv, og lave musik på You tube. De bliver jo også berørt med, Nem id, Nem konto og andre elektronisk registrering. Den moderne mediekultur tager næsten overhånd, vi skal som ansvarlige voksne skal vi sørge for at få dem vær alt isenkrammet med boldspil, cykelture, skovtur eller bål i haven, vi kan altså stadig godt hamle op med computerspil og facebook osv…